Velkommen til Buddha Skolen.

Welcome to the Buddha School.

Motivation for the Critique on this site.

Motivation for kritikken her på siden.

Why criticize ?

Nonjugdemental Mindfulness ?

The illusion of Love.

Mindfulness, kritik.

Theravada and Mahayana - by Piya Tan.

Mindfulness, a Critique.

Myten om Hinayana

The Myth of Hinayana

Mahayana, kritik.

Mahayana, a Critique.

Diamond way school, a Critique.

Tibetan buddhism, a Critique.

Mahaparinirvana Sutra, a Critique.

Rigpa and Sogyal Rinpoche, Critique.

Tendai Critique.

Tendai, kritik.

Lotus sutraen, kritik.

Lotus Sutra, a Critique.

Organized Religion, a Critique

Transference of merit, a Critique.

Islam, a Critique.

Phra Yantra Amaro, a Critique.

The Buddha as a hindu.

Teisme, kritik.

Liberation- Relevance of Sutta-Vinaya.

Buddhist Cults.

Theravada buddhism for Arahantship only ?

Buddha, Arahant or Bodhisattva.

Original Buddhism and Brahmanic Interference.

Bogus Mahayana Sutras, Critique.

Dhamma and Non-duality

Taboo buddhist history.

Theravada - Mahayana Buddhism.

New Kadampa Critique.

The future of Tibetan buddhism.

Buddha and Brahmanism.

Soka Gakkai kritik.

Buddha as a Hindu, a Critique

Swami Vivekananda on Islam.

We are not one.

The West miss the point on the Muslim issue.

Dhammakaya Kritik.

The Nassicist in religion.

Dhammakaya rejected in Indonesia.

Dhammakaya, a Critique.

Kritik af Buddhistisk Samfund.

Zenmonks, a Critique.

Freedom from Buddha nature.

Monks and money. By Ajahn Bhramavamso.

A View on buddhist schools.

Hr. Landbrugsminister.




Velkommen til Buddha Skolen.

Dansk Theravada :  www.theravada.dk      

 
     
The Buddha emphasized the learning of discourses uttered by him, and not by others.  

 

"Bhikkhus, just as the dawn is the forerunner and first indication of the rising of the sun, so is right view the forerunner and first indication of skillful states." - The Buddha in Anguttara Nikaya.  

 
 
Målsætning og motiv.
 
Vi kan normalt vælge og sågar skabe en spirituel vej, frit som vi ønsker.
 
Og det er helt fint sålænge vores spiritualitet ikke er til skade for os selv, eller andre.
 
Men det bliver et reelt problem, hvis grupper i samfundet kalder deres vej Buddhisme, og denne er radikalt anderledes end de belæringer, den historiske Buddha Gotama gav.

Et problem fordi det kan forhindre spirituelt søgende, i at nå frem til den ægte vare.
 
Helt som falske varebetegnelser og kopivarer, er og kan være et problem, ved at snyde forbrugerne for det originale produkts, kvaliteter.
 
Vores ego forsøger konstant at opnå og bruge alt, selv spirituelle indsigter og religion, til sin egen fordel og udvidelse.
 
Det er derfor vigtigt at vi i buddhismen som i alle andre sunde kulturer, påskønner og er modtagelige for rimelig kritik og påpegelse af uoverensstemmelser mellem Buddhas ord i Suttaerne, og vor egen skoles udlægning af teksten.
 
Buddha sagde i Digha Nikaya:

"Hvis nogen taler urigtigt om mig, min lære eller munkesamfundet, så må i forklare, hvad der er forkert som værende forkert, ved at sige:" Det er forkert, det er falsk, det findes ikke blandt os ".
 
Buddhaskolen søger derfor at tilbagevise spirituelle veje, der benytter falsk varebetegnelse, med almen sund fornuft og derigennem nå til en sand, enkel og klar erkendelse af hvad Buddha virkeligt lærte, til alles bedste. 

Dette fordi der er mange muligheder for at "gå forkert i byen" spirituelt set og havne i en blindgyde, med en uægte "vare".
 
Vor første ledestjerne i dette er sund fornuftig, kritisk tænkning.

Vor anden ledestjerne i dette er Buddha Gotamas ord, som vi finder dem i Theravada skolens Pali kanon med vægt på de 4 tidligste Nikayaer, der indeholder den lære Buddha bad os tage som guide, efter hans bortgang. 
 
Vi vil på dette site som forsvar for den originale buddhisme, tilbagevise den skammelige, nedgørelse og forhånelse, af den oprindelige buddhistiske lære, der er en implicit, integreret og ondsindet del af senere Mahayana og Vajrayana, traditioner.
 
Igen og igen finder man i disse skolers skrifter - lige fra den ældgamle Lotus sutra  www.buddhaskolen.dk/   til vor tids danske Mahayanister  www.buddhaskolen.dk/  en modbydelig propaganda, der søger at få tidlig original buddhisme til at fremstå som mindreværdig, mens de skamroser sig selv.
 
Buddha kaldte sin lære for Dhamma - Vinaya og specificerede at Dhamma var Suttaerne, hvorfor disse burde være alle buddhisters fælles rettesnor.
 
Desværre blev dele af buddhismen på et tidligt tidspunkt efter Buddhas død kapret af først den Indiske oldtids magtfulde Sramanaer og derefter Brahminerne, (hvad der senere blev til hvad vi idag kalder hinduer)  www.buddhaskolen.dk/   og siden da har Mahayana og Vajrayana buddhister været en slags "skabs-Hinduer", i kraft af deres Hindupåvirkede "nyudvikling" af Buddhas lære.

Dhamma - Vinaya når os idag via Theravada og heri findes den oprindelige forholdsvis demokratiske Sangha, som stadig efter mere end 2500 år er en oplyst og værdig måde, at leve i et spirituelt samfund på.
 
Vi ønsker derfor at bevare, beskytte, fremme og formidle, denne ædle lære, idet Buddha Gotama der gav denne, er den eneste Samma -Sam- Buddha, (totalt og perfekt selvoplyste) ( www.dhammawiki.com/index.php )  i historisk tid.
 
 
Om Lærere.
 
Andre lærere end Buddha Gotama, kan alene være eller have været, Arahanter -
(www.dhammawiki.com/index.php)

Og kan opnå, eller have opnået Nibbana, 

(www.dhammawiki.com/index.php ) -
 
men er som lærere, i kvalitet og indsigt, langt fra en unik selv-oplyst Samma -Sam -Buddha og har ikke en sådans evner.
  
Et nutidigt eksempel på et meget fint menneske og mulig Arahant, kendt af de fleste, kunne være H.H. Dalai Lama.
 
Men selv han, erkender at have begået fejl.  
 
Lytter man til andre end Buddha Gotama, skal man gøre sig klart at de i bedste fald alene kan være Arahanter og ikke Samma-sam Buddhaer. 
 
Sætter man en Arahants ord over Buddhas eller Buddhas lære, så er det i klar modstrid med den oprindelige dhamma.  
 
I Mahaparinibbana Sutta sagde Buddha :  
 
"It may be, Ananda, that to some among you the thought will come: 'Ended is the word of the Master; we have a Master no longer.' But it should not, Ananda, be so considered. For that which I have proclaimed and made known as the Dhamma and the Discipline, that shall be your Master when I am gone".  
 
Med andre ord bør vi ultimativt søge vejledning i egen sund fornuft og Buddhas lære, som den når os i Suttaerne.
 
Buddhas ord står indenfor original buddhisme over enhver Rinpoche, Lama, Munk eller Gurus ord.
 
Danske følgere af Lamaismen bør selv tage ansvaret og slippe det naive håb at deres Tibetanske faderbilleder vil frelse dem, og i stedet udvikle egne evner og forståelse ved at lære hvad Buddha rent faktisk sagde, i de autentiske Suttaer.
 
Buddha slog fast i Anguttara Nikaya Sutta 5,88, at det er muligt, at verdenskendte munke med meget høj status og med en stor tilhængerskare af både lægfolk og munke, kan have forkerte synspunkter.
 
Buddha advarede os om fremtiden, da han så og vidste, at sådanne lærere ville vi ikke kunne stole på.
 
 
 
Kulturel påvirkning og tilpasning.
 
Mulige Arahanters belæringer er ofte givet i kulturer hvor buddhismen var ny og skulle introduceres for et publikum med anden kulturel og spirituel baggrund, således at en vis tilpasning af buddhismen til lokale forhold, kunne være både naturligt og praktisk.   
 
Religiøse tilpasninger kan findes i alle kulturer og her i landet kan vi feks. se at den gamle hedenske solhvervsfest, blev til den kristne jul.
 
Og hvordan den kristne jul derefter blev til Big Business og alt andet end spirituel.
 
Et andet udtryk for kulturel tilpasning og forfladigelse af det oprindelige, er den vestlige kulturs accept af gamle asiatiske teknikker, som Mindfulness og Yoga, der begge dyrkes i vesten på en overfladisk måde, berøvet deres egentlige dybe spirituelle indhold.
 
Kulturel påvirkning og tilpasning kan også være noget positivt, som det ses i mødet mellem Asiatisk og Vestligt kvindesyn, idet Theravadas nonneorden der i lange tider har været regnet som uddød i Asien, nu igen blomstrer som på Buddhas tid og kvinder ses som fuldt ordinerede Theravada nonner, under påvirkning af vestlig kultur.
 
Disse tilpasninger er generelt foregået over lange tidsrum, men i nogle tilfælde har også enkelte individer i kraft af deres realiseringer af den buddhistiske lære, haft stor indflydelse.

Hvad forestiller man sig at Guru Padmasambhava - Tibetanernes såkaldte 2 Buddha, skulle have gjort da han havde påtaget sig opgaven at sprede Buddhismen i Tibet og der fandt et naturfolk med en dybt indgroet shamanistisk praksis med guder, ånder og dæmoner i hobetal - andet end diplomatisk lade disse to vidt forskellige traditioner flette sammen og søge at tilpasse dem hinanden, i håbet om at Buddhistisk visdom i den sidste ende ville vise sig som det mest intressante for tibetanerne?

I dag mødes for første gang de mangeartede buddhistiske blandingsformer og ofte indbyrdes modsigende belæringer her i Vesten og vi er i en ny situation, hvor det er relevant og nødvendigt at turde se kritisk på de mange tilpasninger af Buddhismen, der ikke bør stå i vejen for vores forståelse af den originale dyrebare lære.
 
Der er ingen grund til at vi her i vesten i mødet med de forskellige "buddhismer" skal overtage diverse asiatiske kultures religiøse ideer af ikke - buddhistisk, oprindelse.
 
Kommer man til Vesten idag med Arahanters belæringer, hvadenten man siger de er givet af "den 2 eller 3 Buddha", og kulturelle tilpasninger af læren, der strider imod den originale vare, så er det en simpel pligt som seriøs og kritisk, selvstændigt tænkende Dansk buddhist, at sige fra overfor dette.  
 
 
Gode råd.
 
I Kalama Sutta sagde Buddha :  
 
"Do not believe in anything simply because you have heard it. Do not believe in anything simply because it is spoken and rumored by many. Do not believe in anything simply because it is found written in your religious books. Do not believe in anything merely on the authority of your teachers and elders. Do not believe in traditions because they have been handed down for many generations…..But after observation and analysis, when you find that anything agrees with reason and is conducive to the good and benefit of one and all, then accept it and live up to it…” 
 
Buddhaskolen bruger derfor erfaring, sund fornuft og et kritisk sind, til at skille uægte fra ægte, i den "spirituelle verden", i stedet for bare naivt at acceptere alting der kommer til landet, med overskriften "Buddhisme" som værende Buddha Gotamas ord.  

Ordet "Eunomia" betød for de gamle grækere God orden og lovlig adfærd, uden hvilken destruktion ville komme over landet.

Helt samme principper har Buddha brugt som grundlag for Dhamma-Vinaya og dem gør vi klogt i at følge.

Den Thailandske munk Ajaan Lee Dhammadharo sagde:
 
"Altogether, there are two ways of adhering to the religion: rationally and irrationally. To adhere to the religion irrationally means to adhere to it blindly, following one's teachers or companions, holding to whatever they say is good without showing any interest as to whether it really is good or not.
 
To adhere to the religion rationally means not to follow one's own prejudices or those of one's teachers or companions, but to follow the principles of the texts; holding to the Dhamma-Vinaya as one's standard, like a legal document affixed with the government seal, carrying the force of law throughout the land, making exceptions for no one."
 
Og lige præcis dette - at gøre Dhamma-Vinaya til vores rationelle standard, er vejen og metoden til at etablere klippefast sund fornuftig og autentisk Buddhisme i Danmark.
 
 
Vort ansvar.
 
Buddhas lære fortjener bedre, end at vi ukritisk og naivt tilknytter os den ene eller anden kulturelt farvede version af denne, baseret på emotionelle bånd til karismatiske og eksotiske guruer, og vores tågede forestillinger om deres mulige godhed og visdom.
 
De mange fra etniske buddhister vi generelt har været så heldige at få hertil, vil have meget svært ved gå ud og debattere buddhisme i danmark, dels fordi man i Asiatiske kulturer normalt sætter social harmoni over den "konfrontation med sandheden" vi i Vesten ofte finder vigtig, dels fordi de med deres buddhistiske baggrund føler de er her som gæster, og dels fordi de kun sjældent går op i hvad danskerne mener.
 
Men hvad der er rigtigt for Asiater er ikke nødvendigvist også det rigtigste for os Vesterlændinge, og da vi ydermere befinder os i en helt ny situation hvor en mængde "buddhismer" mødes her i Vesten for første gang, vi må derfor med sund fornuft, afprøvning og gode argumenter, selv finde en vej til en autentisk og fornuftig form for buddhisme.
 
Samtidigt med at vi bør være dybt taknemmelige overfor de udenlandske der har bragt buddhismen her til landet, bør vi også turde være kritiske og prøve dhammaen og dens formidlere af, som var det guld vi skulle købe.
 
Vi kan og skal "hælde syre på" og se reaktionen, undersøge alt nøje, læse og sammenligne de forskellige skolers tekster med hinanden og Buddhas ord i Sutta- Vinaya, -  theravada.dk/ - i stedet for blot være nyttige naive fjolser for lærere, der kommer her med en forståelig men subjektiv, forherligelse af deres egen nationale og kulturelt tilpassede, udgave af buddhismen.
 
Jeg har set Chagdud Rinpoche citeret for at sige at : 
 
"People in the West are very naive and so anyone who comes and teaches something claiming it is buddhadharma, people will swalow it without any investigation".
 
Og det er jeg da helt enig med ham i .
 
Vi kan gøre det bedre end det.
 
Vi kan tænke selv.
 
Buddhaskolen.
 
Dhammadasa@buddhaskolen.dk
 
 

 
A meething between Theravada and Mahayana.
www.youtube.com/watch
 
 
Bhante Dhammavuddho,s clarification on importent points in the Suttas.
www.suttavinaya.com/samatha-and-vipassana/
 
 
Pirith. (protectional chant of Dhammachakka sutta)
 
www.pirith.org/download/Dhammachakka.mp3
 
Pirith chant by a small boy called Dhammaruwan, which was something special.
Dhammaruwan was born in a small village near Kandy , Sri Lanka in November, 1968. From the age of about two, before he could read or write , he spontaneously started to chant the ancient Buddhist scriptures in the original pali language , known only to a few scholar monks. Each day, somewhere around two o'clock in the morning, after sitting in meditation with his adopted and devoted Buddhist foster father for about twenty to forty minutes, he would spontaneously start to chant pali suttas. On the Poya or lunar Observance day, he would sometimes chant for two hours. Dhammaruwan's foster father started making amateur recording of the chanting and invited prominent scholar monk to listen. The monk verified that it was indeed the ancient pali language and the boy were chanting it in an ancient style which no longer existed in world.